søndag den 30. juni 2013

Alle hvalpene er solgt

I søndags blev Duke som den sidste hvalp solgt. Han kommer til en familie med 3 store børn - og de er helt med på at han bliver en krudtugle med meget energi.

Han kommer også med på hundeudstillingen i Køge til august. Så det bliver spændende hvordan han og Diva kommer til at klare sig. Jeg tager selvfølgelig med som Backup. Jeppe (vores hoffotograf) tog afsted med en kammerat i sommerhus i 3 dage, så vi er nødt til at nøjes med halvdårlige billeder fra mobilen.

Jeg tager nogle i aften så de kommende hvalpeejere kan følge lidt med i hvad deres hvalp laver og hvor store de bliver.

mange hilsner

Anne


lørdag den 29. juni 2013

Hvalpene vokser og vokser

Så er det blevet tid til den ugentlige vejning igen. Det er helt utroligt hvor de vokser nu, hvor de også får hvalpefoder opblødt i mælken.

Samson fører men han er også MEGET glad for mad :-). Ellers kan man godt se, at drengene kommer godt efter det, så der er ved at være forskel på om det er en pige eller en dreng. Rosie var jo ellers en af de store da hun blev født. Faktisk samme vægt som Samson, men nu vejer hun ikke nær så meget. Uden at hun altså mangler noget :-). Til gengæld har Diva taget fint på - hun var ellers en af de mindste da hun blev født som nr. 5 i kuldet.

Vægt d. 29.6: 5 uger gamle

Samson : 2240 g
Zack: 1650 g
Rosie: 1570 g
Duke: 1580 g
Diva: 1450 g

Min søn som ellers har taget de gode billeder af hvalpene, er ikke hjemme i dag, så vi må vente lidt med portrætfotos. Det har også regnet så hvalpene har ikke kunne komme ud, hvilket tærer godt på husets beholdning af gamle aviser. Faktisk har både min mor og hendes veninde måtte komme med deres aviser for at vi har en chance for at holde det rent hos hvalpene.

Her er et par billeder taget på min mobil af hvalpene hvor de lige er vågnet og for en gangs skyld sidder stille alle sammen på en gang. De to billeder med kun en hvalp er af Duke (som ikke er solgt endnu - men foreløbig kommer der et par og ser på ham i morgen søndag) - og så den stolte mor nederst.










lørdag den 22. juni 2013

Hvalpene - lidt over 4 uger gamle - en dag i haven

Hvalpene var ude at lege på græsplænen. Der har været besøg og de er meget glade hvis gæsterne har sko med snørebånd. Det er noget af det sjoveste legetøj de har opdaget indtil nu. Men når man sådan har haft flere gæster og leget, så bliver de også meget trætte og falder omkuld i græsset.

I dag får hvalpene også ormekur for 2. gang. Sikkert ikke noget jeg bliver populær på :-). De er startet med at få opblødt hvalpemad i modermælkserstatning. Og det virker de meget tilfredse med. De tager stadig godt på.

her er deres vægt pr. 22.6 (1 dag før de er en måned gamle)

Samson: 1516 g
Zack: 1190 g
Rosie: 1125 g
Duke: 1170 g
Diva: 1000 g

Her er en bunke trætte hvalpe




Hvad hvalpene ikke ved er at en af hannerne blev solgt i dag. Det er Samson som kommer til at flytte til Greve. Det er nogle meget erfarne hundemennesker som får ham - og han skal lære at gå spor. Det vil han sikkert synes er rigtig sjovt.

Her er billeder af Samson (solgt)


Her er billeder af Diva (solgt) - vi har lovet hendes nye ejer at sætte billeder på med jævne mellemrum for hun kan næsten ikke vente med at få hende :-)







Så kommer Rosie som også er solgt :-). Hun er fuldt af energi og gå-på-mod. Der bliver ikke stille i huset, der hvor hun kommer hen.


Så er der Duke som er en rigtig spillopmager. Han er altid med på en rask slåskamp (hvor mor så må komme og skille dem ad. Hun kan ikke lide det når hvalpene knurrer af hinanden). Jeg tror at hvis man vælger ham får man en hund som altid er med på at der sker noget. Så man skal ikke vælge ham hvis man helst vil sidde stille i sofaen :-)



Den sidste er søde Zack (reserveret) som godt kan lide at sidde og tænke lidt over tingene. Han vil nok blive en mere stille hund selvom han også meget gerne vil lege - og finde noget at bide i.










tirsdag den 18. juni 2013

tre flotte fyre på opdagelse i haven

I dag var de tre han hvalpe som er stadig er til salg, på deres første tur i haven. Det var rigtig sjovt synes de.  De løb rundt på græsplænen men ville også rigtig gerne kæles med - eller prøve at klatre op på en. Efter ca. 10 minutter var gassen gået af ballonen og de ville gerne have en lille lur på armen eller maven af Jeppe. Når man kun er 3½ uge gammel, tager det på kræfterne at lege.













søndag den 16. juni 2013

Så leger vi og prøver at gø (3½ uge gamle)

I dag d. 16.6 er hvalpene blevet 3 ½ uge. De trængte til at få en lidt større verden, så vi satte en hvalpegård op og fjerne brædtet som har holdt dem inde i kassen. Det vil sige - næsten inde - for de var begyndt at kravle over. Det lignede næsten fitness træning når de hævede sig op i forbenene for at dumpe på hovedet ned på den anden side.

De tumler nu glade rundt og prøver at lege med hinanden - hopper kluntet tæt på hinanden og prøver at bide lidt eller at bjæffe. Tænderne er lige brudt igennem, så det må være lidt hårdt for deres mor, som de overfalder så snart hun viser sig. De vil have mad - mad - mad. Har prøvet at introducere modermælkserstatning så de kunne få lidt ekstra ved siden af, men det har ikke haft så stor succes. Selvom samson (som er den største) ret hurtigt fandt ud af hvad man brugte sin tunge til. Til gengæld vil deres mor gerne have hvad de ikke kan spise.

Lille Diva er nu den mindste i kuldet og ser ud til at blive en rigtig lille feminin dame. Hun er solgt til en avler og skal have sin udstillingsdebut på Sheltie klubbens udstilling i Køge til august. Det bliver spændende.

Rosie er også solgt til et ægtepar som har en hund i forvejen. De vil godt gå til lidt agility - og jeg har da ikke mødt en Sheltie som ikke synes at det er sjovt.

Deres tre brødre venter nu på at finde et godt hjem. Man er så småt ved at kunne fornemme deres temperament - og Duke er der fuld fart på. Han kunne sikkert blive en rigtig agility hund.

Her er de nyeste billeder af hvalpene.


Samson - han - Zobel/hvid

 Zack- han - sort/hvid


Duke - han - Zobel/hvid




 Diva - tæve - sort/hvid (solgt)


Rosie - tæve  - zobel/hvid - Solgt



mandag den 10. juni 2013

billeder af hvalpene -. nu med øjne :-) og navn

Så er hvalpene 18 dage gamle. De vokser med en utrolig fart og der sker noget fra dag til dag. De kan nu næsten gå rigtigt men vælter stadig ind i mellem. Benene er noget korte i forhold til størrelsen af deres mave :-). De kan også næsten kravle ud af kassen, så senere på ugen sætter vi hvalpegården op så de kan øve sig noget mere på at gå.

Ørerne er ved at vokse ud og lægge sig ned. De har alle haft øjne i et par dage. Og skal snart til at have mad ved siden af deres mors mælk. Det bliver hun nok glad for - for hun er meget meget slank, selvom hun får masser af mad.

De har også fået deres officielle navne nu, da de er blevet registreret hos Dansk Kennel klub.


Hvalp nr. 1 - han - Schoubye´s Samson


Hvalp nr. 2 - Han - Schoubye´s Zack



Hvalp nr. 3 - Tæve - Schoubye´s Rosie (reserveret)



hvalp nr. 4 - Han - Schoubye´s Duke




Hvalp nr. 5 - Tæve - Schoubye´s Diva (Solgt)